Stress

Hvad er stress og hvordan får jeg hjælp i Randers?

Jeg har altid haft rigtigt mange klienter hvor stress er en del af deres hverdag. Det er ikke altid hovedårsagen til at de vælger at kontakte mig, men ofte nogle af de fysiske og mentale følger der følger med. Så måske kommer de fordi de har ondt i ryggen, eller har svært ved at sove om natten og når de så møder op og vi får en snak, så er det meget der bliver tydeligt i både deres adfærd og de problematikker der ellers er, hvad der ligger bag og så har jeg en helt anden forudsætning for at hjælpe. Derfor er samtalen og kemien guld værd både for mig og min klient.

Hvad der er blevet tydeligt for mig er, at vi ikke kan arbejde os ud af stress, hvis vi er hårdt ramt, med terapi og hvile alene. Vores krop er så involveret og kan blive rigtig medtaget i en stress situation. Når vi er stresset, er vores krop også, det er ikke kun mentalt. Det betyder at din krop er på overarbejde 24/7. Så selvom du hviler og sover meget, kommer din krop ikke ned det niveau den skal. Din puls vil som regel være alt for høj også i sovende tilstand. Og det er netop det jeg kan hjælpe med. Kombinationen af dyb myofascial/bindevævs-massage, og Kranio-Sakral Terapi er helt fantastisk. Kroppen bliver hjulpet til at give slip i de kropslige ”holdemønstre”, også kaldet en kropslig frystilstand og samtidig få nervesystemet til at give helt slip.

Men hvordan er det lige vi forholder os til ordet stress, ved vi reelt alle sammen hvad det er når vi siger: – Jeg er så stresset, eller – Stop med det der, jeg bliver’ stresset af det, eller – Det stresser mig at du altid banker med blyanten i bordet, eller når du snakker imens jeg skal koncentrere mig……eller!!!!!!

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og vedvarende langvarig stress kan udvikle helbredstruende problemer – herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer.

Stressreaktionen er vores alarmklokke. Den har til formål at gøre os opmærksom på vores situation, så vi har mulighed for at håndtere og tilpasse os de belastninger, farer, trusler og udfordringer, vi stilles over for i dagligdagen. I langt de fleste tilfælde er vi i stand til at håndtere belastningerne, udfordringerne og situationen, sådan at når vi har løst det vi skal, er faren er ovre og så aftager de stresssymptomer som har vist sig.

Hvorfor får man stress?

Stress opstår når der er ubalance mellem de krav, forventninger eller belastninger – som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv.

Det er vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv. Derfor vil vi heller ikke alle få stress symptomer af de samme ting og oplevelser. Det afhænger helt hvordan vi hver især oplever det og håndterer den enkelte situation.

Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer og det vil være den de fleste oplever og som falder til ro igen. Længerevarende stress udgør en trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom.

Den enkeltes tilgang til en opgave er helt afgørende for, i hvor høj grad han eller hun bliver stresset af situationen. Det er svært at ændre den måde, man ser og tolker verden på. Men man kan lære at håndtere forskellige situationer mere hensigtsmæssigt.

Hvad er symptomerne på stress?

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Fysiske signaler/symptomer på stress

Hovedpine
Hjertebanken
Diarré
Svedeture
Svimmelhed
Mavesmerter
Nedsat immunforsvar
Hyppige infektioner
Rysten på hænderne
Appetitløshed
Vægttab eller øgning
Forværring af kronisk sygdomme
Indre uro
Nedsat lyst til sex
Nedsat potens

Psykiske signaler/symptomer på stress

Træthed og søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Utålmodighed
Anspændthed
Ulyst
Depression
Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
Nedsat humoristisk sans

Stress er ikke en sygdom

I den offentlige debat høres udsagn som “stress – en folkesygdom”. Men stress er ikke en sygdom. Stress er en belastningstilstand – en ubalance , som man er kommet i og hvis det står på i længere tid, kan den medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.

Travlhed eller stress?

“Hvad er forskellen på travlhed og stress?” Det er et spørgsmål, som ofte bliverstillet. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og på at være stresset.

Når man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af noget lystbetonet, en opgave du har lyst til at udføre og gerne vil løse. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet.

Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås. Da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.

Hvad sker der i kroppen, når man bliver stresset?

Kroppen viser dig forskellige tegn, når du er stresset, ligesom din adfærd ændres. En kortvarig stress er ikke en belastning for dig, den bliver man ikke syg af, så længe du er opmærksom på at rette balancen mellem krav, forventninger og opgave op igen efterfølgende.

Ved en akut stressreaktion vil din krop øjeblikkelig sættes i alarmberedskab og gøre klar til kamp eller flugt. Adrenalin frigives i store mængder på ganske få sekunder. Frigivelsen vil påvirke dit kredsløb, så dit blodtryk og hjertefrekvens stiger, og dine muskler vil gøre sig klar til at yde maksimalt.

Et andet stress hormon som frigives, er Kortisol, det er bl.a. det hormon der gør at man vågner om morgenen og falder i søvn om aftenen. Det gør også kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Det kommer eksempelvis til udtryk hvis man skranter med ondt i halsen eller lign. op til en eksamen eller andre deadlines, og derefter oplever at det forsvinder igen lige inden. Kroppen vil gøre sit til at sætte alt til side, så du kan yde dit bedste.

I stresstilstand stiger både adrenalin- og kortisol-niveauet. Men denne effekt er kun gavnlig, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis begge hormoner er forhøjet igennem længere tid, stopper effekten og dit immunforsvar vil blive svækket. Den høje puls og blodtryksstigningen vil øge din risiko for åreforkalkning og blodpropper. For meget kortisol vil også påvirke vores evne til at huske. Det sker fordi nogle bestemte områder i hjernen skrumper.

Derfor er hvile, motion og pauser ekstra vigtig i og efter en stressbelastning.

Arbejdsliv og privatliv

En vigtig ”tommelfingerregel” kan være at skabe en tydelig adskillelse mellem arbejde og privatliv. Forsøg så vidt muligt at fokusere på dit arbejde, når du er på arbejde, og på din familie, venner og fritidsaktiviteter, når du holder fri.
Vær realistisk, harmonerer den tid du reelt har i din fritid til den tid du ønsker at bruge? For mange er økonomien også en stressfaktor, så her gælder det også om at være realistisk. Hænger dine og familiens krav og ønsker om forbrug sammen med de ressourcer du har.

Fakta om stress

Flere og flere mennesker oplever et forhøjet stressniveau. Stress belaster både det enkelte menneske og dem der er omkring dem. Men også på arbejdspladsen og samfundet som helhed vil blive påvirket i form af sygemeldinger, førtidspensioner, hospitalsindlæggelser og tabt arbejdsproduktion for at nævne nogle.

Der er flere kvinder (29 procent) end mænd (21 procent), som har et højt stressniveau i Danmark. Det kan man jo i sig selv granske en del i og sige hvorfor det, mænd har da lige så travlt. Men forskellen på mænd og kvinder vil tydeligt vise netop hvorfor, men det er en helt anden snak, som vi kan ta’ i et andet blogindlæg.
Desuden er der også en større andel blandt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau.

Hvad er symptomerne på stress?

Og brug jeres familie og omgangskreds, hvis du er i tvivl. Hvad oplever de, ser de forandringer hos dig.

Katrinas historie

Jeg har for et par måneder siden haft besøg af Katrina på klinikken til en snak omkring stress. Katrina er hverken ekspert eller prøver på at være. Hun er noget så ægte, som selv stressramt og må stadig sande efter flere år, at der er men og mange ting hun stadig ikke kan.

Nedenunder kommer hendes egen historie som hun gerne vil dele med jer:

For at forstå hvorfor stressen rammer, så skal man også finde en årsag. Den har jeg ledt længe efter, i mange år også med hjælp fra en psykolog.

Vi skal helt tilbage til 2014, hvor alt handler rigtig meget om karriere. Min mand og jeg har lavet en aftale om at først bruger han 5 år og derefter får jeg mine 5 år til at fokusere på karrieren. Jeg var lige startet på mine 5 år og havde fuld fuld fart på. Pludselig at vide, at min mor er syg med kræft i august måned og hun dør den 23. december. 4 måneder senere. Det var 4 absurde måneder, når jeg kigger tilbage, kan jeg slet ikke forstå det. 50 timer om ugen, være mor, være kone og kæreste og samtidig være datter og rumme den sorg det var, at vide at jeg skulle miste min mor. Min mor og jeg var tætte, vi talte i telefon flere gange om dagen. Hun var den der forstod mig på alle områder. Så at skulle acceptere at hun ikke var der mere, var enormt svært, det var uvirkeligt for mig.

Så kommer julen og alle er glade og livet skal gå videre. Det hele var dog stadig meget uvirkeligt for mig, men i januar skulle jeg jo tilbage på arbejde, man må videre i livet, som man siger. Kort tid efter jeg er startet bliver jeg syg, jeg går til lægen og siger der er noget galt, mit hjerte galoperer derud ad, jeg kunne ikke gå op ad trapper uden at jeg skulle sidde ned, var ved at besvime. Jeg får at vide at det er en fysisk reaktion på det pres jeg har været igennem. Det var kun sundt at min krop reagerede.

Det må jeg jo så ta’ til eftertragtning, men fortsætter dog mit arbejde, for jeg kan jo ikke bare gå derhjemme. Noget tid efter, var jeg i Ikast kommune på vej op ad trappen til byrådssalen og føler mig lidt svimmel, jeg fortsætter og et par trin mere besvimer jeg. Gudskelov så går der en bred mand bagved mig og griber mig i faldet. Jeg bliver indlagt på sygehuset. De begynder med alle mulige tests, min chef ringer, men vælger ikke svare da vi jo ikke ved hvad der er galt endnu. Så dukker der en reservelæge op og siger, har I taget en graviditetstest på hende? Min mand og jeg griner, da min mand er steriliseret og jeg har ikke kunnet få børn de sidste syv år. Men den var god nok, den var positiv… jeg siger det kan ikke være rigtig, jeg har blødt non stop de sidste 4 uger, så det må ligesom være årsagen til at jeg er syg. Hvis den er positiv, så må det være fordi jeg har aborteret og bare skal ud, det var jo så samtidig ærgerligt, da vi ikke regnede med at kunne få børn sammen. Altså faktisk er du 14 uger henne fik jeg så at vide og den er i fin vigør.

Men den lille pige er syg, hun har kun to blodårer i navlestrengen og man skal have’ 3, derudover manglede hun fostervand. Jeg blev scannet 22 gange i de 6 mdr. vi vidste jeg var gravid, så det var ind og ud af sygehuset hele tiden og hver gang fik vi at vide at vi ikke skulle regne med at hun overlevede. Det var så stort et slag, jeg havde lige mistet min mor og var ved at miste chancen for at få et barn med den mand jeg elskede, som jeg ikke troede vi kunne få. Vi var inde og se neonatal i Skejby, fordi det nok var der hun skulle slutte sine dage. Hun bliver født og hun er i live og hun er helt perfekt. Lige på nær den ene fod som vender indad, hun har klumpfod. Lige der betød det ingenting, for hun var i live og vi vidste ikke hvad der ventede os.

Så starter behandlingen af klumpfod og det er en til to gange om ugen til Skejby. I gips og hun græder hele tiden, det gør ondt, hun sover max 20 min ad gangen hele døgnet også om natten. Og min mand er sømand og sejler ude flere uger ad gangen. Så ringer mit arbejde og spørger om det er muligt at forkorte min barsel. Og jeg er jo arbejdsnarkoman og siger selvfølgelig ja, jeg skal nok klare det.

Hun starter i dagpleje og jeg husker stadig den første dag hun skulle afsted, jeg har sat hende i bilen i autostolen og tænker ved mig selv, jeg er ikke klar til det her. Jeg husker tydeligt at jeg sagde til mig selv, det her det ender galt. Men jeg kunne ikke andet, jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Så jeg startede og det var helt forfærdeligt at starte, alt havde ændret sig på min arbejdsplads. Så det var learning by failing og det var så forfærdeligt og mit barn havde det svært i dagplejen samtidig pga. smerter.

Jeg udsatte jo mig selv for tortur, min søvn var ikke blevet bedre, hun sov stadig kun 20 min ad gangen, dvs. jeg sov endnu mindre.

Min mand sagde flere gange til mig, du er stresset, der er noget der er helt galt, du har ændret dig voldsomt. Jeg mente ikke jeg var stresset, jeg er presset og der er en forskel. Jeg fortsatte. En dag begyndte jeg at ryste, jeg mente det var pga. mit arbejde, så jeg skiftede job. Efter 2 måneder bliver jeg kaldt ind og min chef sagde til mig, at der var noget helt galt og at jeg blev nødt til at trække stikket i en periode, du er nødt til at finde ud af hvad der er galt. Du skal ikke arbejde, så han fyrede mig og sendte mig hjem. Han tvang mig til at ta det seriøst.

Jeg starter derefter til psykolog og finder ud af hvilke voldsomme symptomer jeg egentlig havde. Jeg havde voldsomme smerter i hofter og ben, ondt i hænderne, så jeg ikke kunne bøje og strække dem. Efter at være blevet sendt hjem og var startet til psykolog begyndte jeg at sove og jeg sov nærmest uafbrudt i flere dage og så begyndte smerterne at stoppe. Først derefter begyndte det at gå op for mig hvilke voldsomme symptomer jeg rent faktisk havde. Min krop havde sendt mig så mange signaler jeg bare havde ignoreret.

Kort tid efter skulle jeg til frisør og jeg kan ikke huske hvordan jeg kom derhen. Kunne heller ikke kende min frisør da jeg ankom.

Jeg blev sygemeldt og efter kort tid skulle jeg deltage i alt muligt og det blev det bare værrere af. Jeg fik at vide af min psykolog at jeg skulle regne med at bruge lige så lang tid på at komme mig som jeg havde været belastet. Det var i 2016 jeg blev sygemeldt og jeg er stadig ikke rask endnu. Så det siger lidt om hvor længe jeg har været belastet inden jeg sagde stop.

Mit system var så belastet. Et eksempel var at engang vi var i Djurs Sommerland var jeg ude at køre traktor med min datter i dem der kører 2 km/t. og da der blev taget det obligatoriske billede, fik jeg et kæmpe chok, fordi jeg troede det var en fartkontrol.

Efter et års sygemelding starter jeg i job igen på Randers Kommune og får en chef som mener at man skal presses lidt og det var ikke helt vejen tilbage på arbejdsmarkedet for mig, så det går rigtig skidt og jeg stopper efter et par måneder. Men det var samtidig også dejligt at komme ud igen. Men jeg blev fysisk dårlig hver gang jeg kom ud af huset. Alle symptomer kom tilbage hver gang jeg kom ud af huset, det resulterede i angst. Selv i dag er jeg meget lydfølsom.

Selvom jeg kun arbejde få timer 2 gange om ugen, foregik det med lydtætte ørebøffer for at undgå støj omkring mig. Og hvis min mand bad mig tage 2 ting med hjem fra Brugsen på vej hjem, ved jeg ikke når jeg står i Brugsen hvad det er jeg skal have’, eller nærmere, hvordan ser en banan ud, selvom jeg kan huske jeg skal købe to bananer. Efter en time ringer min mand, fordi han er bekymret over at det tar’ så lang tid at købe to bananer. Og jeg må bare tilstå at jeg ikke kan huske hvordan bananer ser ud, eller hvordan jeg kommer ud af butikken igen. – Jeg kommer siger han. Men det var ret voldsomt at mit system reagerer så vildt.

Der er mange eksempler hvor slemt det stod til. Et andet var da min datters dagpleje ringer og spørger om hun er meget lydfølsom, jeg siger, neeeej ikke specielt synes jeg, hvorfor? Jamen oplever bare at hver de andre børn leger eller støjer bare lidt, siger hun shhhhhhhh. Nå for pokker tænkte jeg, det forstår jeg ikke, hun har jo 3 ældre søskende herhjemme også og synes ikke hun reagerer herhjemme. Alligevel spørger jeg min om der er meget stille hjemme hos os, hvorefter han siger, jamen har du ikke lagt mærke til at fjernsyn og radio stort altid er slukket og taler altid kun en ad gangen, det har været sådan siden dengang du kastede op fordi jeg tændte for radioen.

Jeg tror årsagen til min tilstand er manglende søvn, samtidig med at jeg skulle præstere og levere hele tiden og aldrig fik ro.

Selv i dag undlader jeg gerne fester og andre sammenkomster hvor der er mange mennesker, jeg kan simpelthen ikke håndtere støjen.

Jeg foretrækker en lydbog med en lidt kedelig stemme, hvor andet støj bliver lukket ude. Ellers går jeg ud til mine heste, som er den bedste medicin.

Jeg har svært ved at forestille mig at jeg nogensinde kommer tilbage på et travlt kontor, jeg har stadig den dag i dag angst hver eneste dag og havde ikke kunnet fungerer som jeg gør i dag, hvis ikke det havde været for min mand.

Jeg fungerer bedst udenfor og i frisk luft.

Det er selvfølgelig ikke hele vores samtale som er beskrevet her, men det vigtigste og selve forløbet.

TAK for din ærlighed og fordi du vil dele din historie med os Katrina….

Stress