Behandlinger
Læs hvordan jeg kan hjælpe dig
Efter mange år som behandler, bliver jeg kun mere og mere tydelig og sikker på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Som udgangspunkt sætter jeg aldrig mine behandlinger i en boks. Dvs. at du ikke som klient behøver at vælge hvilken type behandling der er bedst for dig.
Jeg arbejder allerbedst når jeg intuitivt kan bruge de “værktøjer” jeg har. Kombinationen af MyoFascial Release (bindevævsmassage) og Kranio-Sakral Terapi er fuldstændig fantastisk. Vores bindevæv er det der holder på skævheder, skader, traumer, stress og forkert holdning og så længe det ikke bliver løsnet kan det være rigtig svært at komme dine problematikker til livs. Og kombineret med KST på nervesystemet, får kroppen ikke ret meget bedre udgangspunkt til at rette sig op og komme i balance.
I mange tilfælde sker det ikke nødvendigvis på en behandling, vi danner masser af vaner og overbevisninger i vores krop, specielt hvis vi har haft ondt, og i mange tilfælde skal kroppen vikles ud igen. Men hos mange er det faktisk muligt.